Microneedling – Kollagenstimulerende behandling til aknear

Microneedling – Kollagenstimulerende behandling til aknear

Ar findes i mange variationer og typer. Ardannelse er en del af kroppens naturlige sårhelingsproces og opstår når hudoverfladen blevet brudt/beskadiget ved snit, slag, operation, sygdom (skoldkopper) eller betændelsestilstand.

Aknear er betegnelsen for skader i huden forårsaget af hudsygdommen akne. De vil typisk ses som fordybninger (box scars, ice picks, rolling scars) eller mere overfladiske røde eller brunpigmenterede mærker på huden. Aknear giver ingen helbredsmæssige gener, men kan være kosmetisk skæmmende og for nogle direkte psykisk belastende. Aknear kan aldrig fjernes fuldstændigt, men næsten altid gøres pænere og mindre synlige.

BOOK TID TIL GRATIS KONSULTATION PRISLISTE

Microneedling - fakta

Behandlingstid
Behandlingstid

75 min. inkl. bedøvelse

Restitutionstid
Restitutionstid

3-6 dage

Resultat
Resultat

4-6 behandlinger m. 4-6 ugers interval

Vedligeholdelse
Vedligeholdelse

Individuelt. Efter behov

Behandler
Behandler

Kosmetolog og hudterapeutisk behandler

Konsultation
Konsultation

Gratis

VÆRD AT VIDE

Hvad er microneedling?

Microneedling eller CIT(collagen induction therapy) er en af de metoder, vi tilbyder til behandling af aknear. Det er en behandlingsmetode, hvor der anvendes nåle for bedre at kunne indsluse/levere aktive ingredienser i huden samt stimulere produktionen af ny kollagen. Metoden er anerkendt og sikker og kendes i medicinsk form allerede fra midten af 50’erne.

Metoden udnytter ganske enkelt hudens egen naturlige helingsproces. Ved brug af roller, pen eller stempel med 0,50 - 1,5 mm lange tynde nåle laves små mikroskopiske, kontrollerede ”punkteringer”(huller) på hudens overflade. Huden opfatter disse ”punkteringer” som skader, og igangsætter en ”selvreparerende” proces. Under processen frigøres væksthormoner, der ”booster” den naturlige kollagenproduktion og dermed hudfornyelse/reparation. Kollagen er hudens ”fyldstof”, og den ekstra produktion vil løfte, (ud)fylde og sammentrække arrene og samtidigt reducere synligheden af rød- og brunpigmenterede mærker(ar).

Metoden viser minimal risiko for inflammation og ardannelse i vævet. Overhuden (epidermis) forbliver intakt og der ses ingen overgange mellem behandlet og ikke-behandlet område. Alle normale aktiviteter kan genoptages efter behandling. Der må dog forventes rødme og evt. hævelse.

Hvor mange behandlinger?

Antallet af behandlinger er individuelt og afhænger af alder, type af ar og huden generelle sundhedstilstand. Et forløb på 4-6 behandlinger med 4-6 ugers interval anbefales. Behandling udføres efter forudgående konsultation hos vores hudterapeutiske behandler Henriette. Konsultationen er gratis.

Behandlingsprocedure

Påføring af bedøvelsescreme på området, der ønskes behandlet. Bedøvelsescremen ”hviler” på huden ca. 15-20 min, hvorefter den fjernes igen. Huden desinficeres og selve ”needlingen” påbegyndes. De fine nåle laver mikroskopiske ”punkteringer”/huller i huden. Nålelængden justeres løbende, så den hele tiden er tilpasset det enkelte hudområde og arrene, der skal behandles. Under behandlingen vil du mærke en varme i huden. I visse områder kan der føles lettere ubehag. I alle behandlinger anvendes TDS ampul tilpasset hudtype og -tilstand. Ampullen er steril og indeholder aktive ingredienser som fx vitamin A, C, nianamid eller hyaluronsyre og anvendes for at booste resultat og fremskynde helingsproces. Efter needlingen påføres maske, der hviler på huden i ca. 20 minutter. Masken virker kølende og beroligende. Den forsegler huden og forhindrer unødigt fugttab.

Umiddelbart efter behandlingen vil huden være rød, varm og blussende eventuelt med hævelse. Dette er en normal reaktion på behandlingen. Ubehaget er midlertidigt og vil gradvist forsvinde i løbet af 6-8 timer.

Mød teamet