Thomas Kjærgaard, læge ved Øre-Næse-Halsklinikken. PhD inden for næse- og bihulesygdomme. Øre-Næse-Halsklinikken AROS

Fjernelse af polypper samt operation for skæv næseskillevæg

Quote

Igennem ikke færre end 12 år har jeg i perioder døjet med bihulebetændelse. Særlig slemt blev det for nogen tid siden, da betændelsen faldt sammen med forkølelse og dannelse af polypper. Det resulterede i, at næsen stoppede totalt til. Min øre-næse-hals-læge anbefalede, at jeg blev opereret af en specialist, men ventelisterne hos de forskellige offentlige sygehuse viste sig imidlertid at være årelange.

Da ventetiden i det offentlige var mere end fire uger, kunne jeg gøre brug af behandlingsgarantien til operation i privat regi på Region Midtjyllands regning. Gennem regionens visitering lykkedes det at finde frem til AROS Privathospital, og her kunne jeg heldigvis komme til næsten med det samme.

Ved forundersøgelsen fremstod øre-næse-hals-specialist Thomas Kjærgaard uhyre kompetent. Ikke alene udstrålede han faglig dygtighed, men var også meget opmærksom på min situation og de gener, jeg oplevede. Samtidig lagde han stor vægt på udførligt at forklare, hvordan det forestående indgreb ville komme til at foregå. En forholdsvis omfattende operation var påkrævet for at afhjælpe tilstopningsproblemerne. Foruden polypperne var det også nødvendigt at fjerne en del sekret fra bihulerne samt at rette min skæve næseskillevæg.

Alt er nu, som det skal være. Næsen er ikke stoppet til siden operationen, og der har heller ikke været andre problemer eller komplikationer.

Tilbage til Patienternes udtalelser