Kind/mund-fure opstramning

Er furen på overgangen mellem kind og næse-mund betinget af et meget stort hudoverskud, er det ikke tilstrækkeligt med indsprøjtning af det naturlige fyldstof, Restylan. I så fald er det nødvendigt med enten en regulær nedre ansigtsløftning eller en direkte kind-mund fure opstramning.

FAKTA

Operationstid
Operationstid

½ time

Forberedelse
Forberedelse

ingen

Bedøvelse
Bedøvelse

lokal

Indlæggelsestid
Indlæggelsestid

ambulant

Restitutionstid
Restitutionstid

3 dage

Behandler
Behandler

Erfarne speciallæger i plastikkirurgi

VÆRD AT VIDE

Hvem er egnet til en kind/mund-fure opstramning?

En direkte opstramning af folderne på overgangen imellem kinder og mundregion kan være aktuelt for samme patientkategori, som kan have glæde af et miniansigtsløft. Dvs. at du enten kun er generet af meget dybe folder på overgangen imellem kinder og mund uden at være utilfreds med dit ansigt i øvrigt, eller at du løber en uacceptabelt øget risiko ved et regulært ansigtsløft.

Ved operationen fjernes en bræmme overflødig hud omkring folden i området mellem kind og mund, således at det resulterende ar placeres så diskret som muligt i selve kind/mund-furen.

Hvordan foregår operationen?

Operationen foregår sædvanligvis i lokalbedøvelse, den er meget ufarlig og klart billigere end en ansigtsløftning. Operationen har en meget god og pålidelig effekt på kind-mund folderne, men den medfører altså et ar, som selv om det placeres nøjagtigt i folden vil være synligt i en eller anden grad. Den reelt eneste risiko ved operationen er faktisk, at du måske bliver generet af det resulterende ar.

Operationen foregår ambulant i lokalbedøvelse. I efterforløbet er der snarere ømhed af de behandlede områder end egentlige smerter. Men der vil altid være hævelse og evt. også lidt misfarvninger. Hævelsen aftager drastisk allerede efter en uge, mens misfarvninger klinger af i løbet af 2-3 uger. Arrene bliver stadig mere diskrete det første års tid. De kan dækkes med makeup, hvilket vores kosmetolog kan være behjælpelig med.