Symptomer fra hals og strube

En lang række sygdomme og tilstande kan resultere i irritation og ubehag i svælg og strube. I langt de fleste tilfælde er der tale om godartede tilstande som kan behandles medicinsk eller operativt, eller slet ikke kræver specifik behandling. Det er vigtigt at opsøge læge med henblik på undersøgelse, såfremt generne vedvarer eller forværres, f.eks. vedvarende hæshed, smerter i mund og svælg (herunder øresmerter), synkeproblemer, kroniske sår, knude på halsen. Særligt i disse tilfælde er det vigtigt at udelukke kræft.

Undersøgelse af symptomer fra hals og strube

Vi tilbyder en fuld øre-næse-halsundersøgelse inklusiv kikkertundersøgelse (fiberlaryngoskopi) af strube og svælg. Vi har mulighed for at tage vævsprøver (biopsi) fra knuder, sår og slimhindeforandringer. Desuden kan vi foretage ultralydsscanning af halsen samt celleprøver fra knuder på halsen.