Vi tilbyder højt kvalificeret kirurgisk behandling af sygdomme i skjoldbruskkirtlen og biskjoldbruskkirtlen. Strumakirurgisk Klinik AROS
Kræft i skjoldbruskkirtlen

Der er forskellige former af kræft i skjoldbruskkirtlen, men heldigvis forekommer kræft i skjoldbruskkirtlen sjældent.

Det hyppigste symptom, der fører patienten til lægen, er at man henvender sig med en tilfældigt fundet knude på halsen.

Udredning og diagnose af knuden i det tilfælde er fuldstændig som ved godartede sygdomme i skjoldbruskkirtlen, med ultralydsundsøgelse / scintigrafi og celleprøve.

Tit er der nødvendigt at fjerne den halvdel af skjoldbruskkirtlen, som indeholder knuden for at opnå sikkerhed for diagnosen.

Kirurgisk behandling

Behandling består først og fremmest i bortoperation af hele skjoldbruskkirtlen. Er der tegn på spredning til lymfeknuder på halsen, fjernes tillige alle lymfeknuderne i den berørte del af halsen.

Bedøvelsen
Operationerne foregår i fuld bedøvelse. På AROS Privathospital foretages alle bedøvelser af speciallæger i anæstesiologi.

Forløbet efter operationen

Mine patienter kan som regel udskrives dagen efter operationen. Ca. én uge efter operationen, hvor svaret på den mikroskopiske undersøgelse af knuden i skjoldbruskkirtlen foreligger, har jeg en samtale med min patient. Samtidig undersøger jeg om alt er vel efter operationen.

Som videre opfølgning kan jeg tilbyde en samtale i vores onkologiske klinik før evt. henvisning til onkologisk afdeling mhp. efterbehandling.

Sygemelding skal påregnes nødvendigt i 1-2 uger afhængigt af arbejdets art.