Effektiv behandling af "Skønhedspletter" og modermærker

Modermærker, ”skønhedspletter” og vortelignende ”gevækster” i huden kan fjernes enten kirurgisk(operation) eller med laser- eller Surgitronbehandling. Ingen af metoderne kan forventes at fjerne sådanne hudforandringer helt sporløst. Men fjernelse med laser eller Surgitron er at foretrække, da det efterlader næsten usynlige ar. Arrene bliver blot diskrete, lyse pletter i huden. På Aros Privathospital kan vi i kraft af vores samarbejde mellem Plastikkirurgisk Center og Hud- & Laserklinikken tilbyde den optimale behandling af alle former for skønhedspletter.

Ikke alle ”skønhedspletter” er uskyldige, og principielt bør alle regulære modermærker (nævi) fjernes ved en operation, så de kan blive undersøgt mikroskopisk for ondartethed(malignitet). De fleste kan genkende et modermærke, og det vigtigste er at være opmærksom på, om et modermærke forandrer sig på en usædvanlig måde, da det kan være tegn på modermærkekræft. På den anden side vil vi gerne benytte lejligheden til at aflive den udbredte myte, at fordi man har et stort modermærke på fx 10 cms diameter, så har man større risiko for modermærkekræft. Det er ikke tilfældet.

Så er der alle de andre brunlige, rødlige eller farveløse pletter og knaster i huden, ”skønhedspletterne”. De allerfleste er udtryk for alders- og solskadeforandringer. De tristbrunlige, bløde, evt. vorteagtige, som kan findes over alt på kroppen kaldes med et mindre pænt udtryk "gammelmandspletter eller -vorter" som udtryk for at de dukker op i en sen alder. De er ganske ufarlige, men kan være ret så kosmetisk generende. ”Leverpletterne”, de flade, fregneagtige, som "myldrer" frem på håndrygge og underarme og underben samt ansigt er forårsaget af overdreven soldyrkelse. De er også ganske ufarlige, men er typisk lokaliseret på meget synlige områder.
På øjenlågene optræder nogle specielle, meget skæmmende pletter. De typiske er gule plamager af kolesterolaflejringer, Xanthelasmata, men det kan også være mere blege ”gryn”, såkaldte Syringomer.
Der er naturligvis mange andre, sjældnere hudforandringer, og der er også muligheden for at de kan skyldes hudkræft, hvorfor det er vigtigt at få dine "pletter" bedømt af en speciallæge i hudsygdomme eller plastikkirurgi, inden de bliver fjernet.

Hvordan behandles modermærker?

Alle modermærker, der af en speciallæge vurderes som mistænkelige for ondartethed, skal regulært skæres væk i en fastlagt sikkerhedsafstand på nøjagtigt 5 mm og sendes til mikroskopisk undersøgelse. Viser den mikroskopiske undersøgelse, at modermærket er godartet, kan man evt. korrigere det resulterende ar efterfølgende, så det bliver så diskret som muligt. Om det er indiceret, kan dog typisk først vurderes efter et halvt års tid.  Modermærker, der klinisk kan vurderes som utvivlsomt godartede, kan vælges enten skåret bort i tæt afstand og med fuld hensyntagen til det kosmetiske resultat, eller behandlet som andre skønhedspletter, se nedenfor.

Operation udføres altovervejende ambulant i lokalbedøvelse. Hudforandringen fjernesi sin helhed og "hullet" sys enten direkte sammen eller der udføres en såkaldt lapplastik med sigte på det bedst mulige kosmetiske resultat. Udføres operationen på mistanke om modermærkekræft, skæres der cirkulært i en nøjagtigt målt afstand af modermærket. Ar i ansigtet kan efterfølgende sløres med CO2-laserbehandling eller fedttransplantation.

Hvordan behandles ”skønhedspletter”?

Alle hudforandringer, der ikke er mistænkelige for enten modermærkekræft eller hudkræft, kan fjernes med CO2-laser, Ellipse-laser- eller Surgitronbehandling. Med Surgitron eller laserbehandling kan de fleste skønhedspletter fjernes næsten sporløst. Som hovedregel er Surgitron- eller CO2-laserbehandlingen bedst til alle fremstående pletter, mens de helt fregneagtige bedst fjernes med Ellipse-laser.

Surgitron-behandlingen udføres i lokalbedøvelse. Behandling efterlader blot en lille ”hudafskrabning”, som ikke behøver syning, kun et plaster.

Laserbehandling kræver ingen bedøvelse og oftest ikke en gang et plaster.

Hvad er Xanthelasmata og syringomer?

Xanthelasmata er betegnelsen for kolesterolaflejringer på undersiden af hudcellerne omkring øjnene. Det gullige kolesterol aflejres i små eller større klumper på såvel øvre som nedre øjenlåg. Xanthelasmata er hyppigere hos kvinder end mænd og kan optræde i alle aldre, ses dog oftest i 40-50-års alderen.

Syringomer kan lidt ligne xanthelasmata. De er mere grynagtige 1-4 mm, blege ”knopper” og er beliggende i selve huden. De antages at være udvækster på svedkirtler.

Såvel xanthelasmata som syringomer er fuldstændigt godartede – men ret skæmmende.

 

 

Hvorfor får man dem?

Xanthelasmata kan være genetisk, men kan også være tegn på et forhøjet kolesterol indhold i blodet. Så har man Xanthelasmata bør man altid at gå til lægen og få tjekket sit kolesteroltal og sit blodtryk. 

Syringomer opstår af ukendte årsager. Der også en arvelig tendens til at få Syringomer.

                                                                                       

Kan Xanthelasmata og Syringomer fjernes?

Xanthelasmata og Syringomer gør ikke ondt og er ganske ufarlige, men de er meget iøjnefaldende og de fleste finder dem kosmetisk skæmmende. Derfor kan det være rart at vide, at de nemt og hurtigt kan fjernes med CO2 laser. Behandlingen foregår i lokalbedøvelse og er derfor smertefri. Det kan være nødvendigt med mere end én behandling for at fjerne alle pletterne, især hvis de er blevet meget store og sammenhængende.

Efter behandlingen vil der være et lille sår, som blot behandles med et plaster i nogle dage, og der kan forventes hævelse af øjenlågene i en uge. Når huden er helet efter nogle dage afhængigt af hvor store pletterne er, vil den ny hud i begyndelsen være rødfarvet.

Behandlingen vil efterlade i praksis usynlige ar, typisk ses de højest som lidt lysere pigmentering i huden, som sjældent er kosmetisk generende og aldrig så meget som de fjernede hudforandringer. Det skal understreges, at jo tidligere man får fjernet sine Xanthelasmata eller Syringomer, jo lettere, hurtigere og sikrere normaliseres øjenlågenes udseende. 

Endeligt må påpeges, at laserbehandlingen ikke fjerner tendensen til at danne disse hudforandringer, hvorfor nye kan opstå, men også fjernes igen.

 

 

Hvordan skal man forholde sig efter behandlingen?

Efter en kirurgisk fjernelse kan den ydre bandage sædvanligvis fjernes 2 dage efter operationen, mens de inderste plastre lades urørte indtil evt. trådfjernelse efter 5-10 dage. Det opererede område bør holdes højt de første 2-3 dage, hvilket kan være ret besværligt, hvis man er opereret på benet. Plasterbehandling af arene for at forebygge breddeøgning af dem tilrådes udført i minimum 3 mdr.. En vis breddeøgning i forhold til det sytrådstynde ar, man har ved trådfjernelsen, må man dog forvente.

Efter Surgitronbehandling kan plastrene fjernes efter 2-5 dage afhængigt af lokalisationen.

Efter laserbehandling kræves oftest kun almindelig hudpleje.

Uanset behandlingsmetode kan man tage brusebad allerede dagen efter operationen. Varme karbad skal undgås i 2-4 uger. Hvornår lettere træning kan påbegyndes, afhænger af behandlingsmetoden og lokalisationen, men intensiv træning bør sædvanligvis vente 4 uger.

Omhyggelig solbeskyttelse af de behandlede områder i et halvt år er vigtigt!

Hvornår kan man genoptage sit arbejde?

Efter Surgitron- og laserbehandlinger kan man gå direkte tilbage til sit arbejde. Efter en operativ fjernelse afhænger det af plettens lokalisation og arbejdets art. De fleste kan dog regne med at være arbejdsklare dagen efter og næsten alle senest efter en uge.