Næseforstørrelse - protese eller eget væv

Er næsen for lille i forhold til ansigtet, det kan være en helt udefineret eller "svajrygget" næseryg, eller en "opstoppernæse", eller en for flad næsetip, kan man korrigere for dette ved at tilføre næsen mere "skeletmateriale". Dette materiale kan enten være patientens eget væv, fx brusk fra øreskålens bund eller fra et ribben, eller det kan være et protesemateriale.

Fordelen ved at anvende patientens eget væv er, at infektionsrisikoen minimeres, og at der ikke kan ske nogen afstødning af materialet. Ulempen er dels at man skal skæres i et andet sted på kroppen med ekstra ar til følge og i sjældne tilfælde generende smerter i området, dels at det naturlige materiale ikke er så let at forme til formålet og at det kan have tendens til at komme ud af facon i månederne efter operationen.

Anvendes protesemateriale, er der en større infektionsrisiko, som i værste fald medfører at protesen må fjernes. På længere sigt (flere år) har nogle materialer tendens til at arbejde sig ud igennem huden. Dette gælder typisk silikone, som i Asien har været anvendt i årtier. Det er en sjælden komplikation til siliconeanvendelse, men når den forekommer, er den meget frustrerende for både patient og læge. Problemet opstår fordi silikone afkapsles af kroppen i stedet for at blive integrereret i vævet. Vi anvender derfor aldrig silicone men et porøst materiale MEDPOR, som har den egenskab at omgivende bindevæv vokser ind i det, således at materialet bliver en "levende" del af kroppen. Dette mindsker også infektionsrisikoen. Operationen vil altid foregå i fuld bedøvelse og typisk under et døgns indlæggelse. Pga. den øgede infektionsrisiko gives antibiotika ved operationen. Det er oftest nødvendigt med adgang via næseskillevæggens underside, så man her får et lille ar på det smalleste sted.