Ole Momsen, speciallæge i plastikkirurgi med 31 års erfaring Plastikkirurgisk Center AROS
Kropsmodellering

Kropsmodellering - hvad er det?
Kropsmodellering er et relativt nyt behandlingskoncept , som vi på Aros var blandt de allerførste til at indføre i vores behandlingsrepertoire. Teknikken har udviklet sig meget hurtigt siden vi begyndte, men konceptet er uændret. Det drejer sig om en udbygning af fedtsugningsbehandlingerne, hvor man ved kropsmodellering i stedet for blot at reducere uønsket ekstra fylde, fx over hofterne, ved kropsmodellering mere anskuer kroppen som en helhed og anvender det fjernede fedt til at øge fylden i andre kropsområder, fx på balderne, for at opnå en mere fuldstændig harmoni af kropskonturerne. Overførslen af fedt fra et sted til et andet, kaldes fedttransplantation. Kropsmodellering giver et win-win udbytte hvilket hos de rigtige patienter så rigeligt retfærdiggør den noget omstændelige og dermed omkostningstunge procedure, som en fedttransplantation er.

Det beslægtede engelske udtryk for kropsmodellering er bodysculpturing. Men mange anvender også udtrykket liposculpturing, hvilket oversættes direkte som fedtskulpturering. Men kropsmodellering er mere end blot fedtomfordeling. For nogle kan kropsmodellering i form af fedtomflytning med fordel suppleres med en opstrammende operation med fjernelse af et uønsket hudoverskud i det område, hvorfra fedtet til transplantation hentes.

Kropsmodellering er velegnet til f.eks.:
  • Tilførsel af mere brystfylde samtidig med en maveopstramning
  • Omfordeling af fylde fra ridebuxer til balder
  • Omfordeling af fylde fra mave til lægge
  • Blødgøring af en benet kavalergang eller udfyldning af et tragtbryst
  • Udjævning af asymmetrier eller hulheder over alt på kroppen
  • Omfordeling af overskydende fylde under armhulerne og over BH-stroppen til barmen
  • Omfordeling af fylde fra en tung underkrop til overkroppen

Om fedttransplantationskomponenten i kropsmodellering

Fedttransplantationskomponenten i kropsmodellering er den centrale komponent. Transplantation af fedt er flytning af levende fedtceller fra et sted på kroppen til et andet. Kunsten er at få fedtvævet til at overleve på det ny sted. En god tommelfingerregel er at man skal suge 200 ml fra et donorsted for at opnå 100 ml levende fedtvæv til indføring i recipient(modtage)stedet for at opnå 70 mls blivende tilvækst. Og det vel at mærke hvis man anvender den rigtige teknik. Det er desværre ikke til at sige, at nøjagtigt 70% af de fedtceller, der indføres, vil overleve. Det er som alt andet kirurgisk kun et gennemsnit. De overlevende fedtceller kan man til gengæld regne med holder lige så længe som kroppens øvrige fedtceller. Og de er i stand til at ”tage på” og ”tabe sig” nøjagtig lige som de fedtceller, hvor de kommer fra.

Fedttransplantation er en delikat behandling med yderst gunstig risikoprofil. Men det er ofte også en omstændelig og tålmodighedskrævende behandlingsform. Og det er langt fra alle, som kan få glæde af denne behandlingsform. Den første begrænsning ligger i, om man har tilstrækkeligt donorfedt til formålet. Det er dog meget sjældent et problem ved ansigtsbehandlinger. Den anden begrænsning er størrelsen af fordelingsvolumen på det sted, hvor fedtet skal tilføres. Da det er afgørende for fedtcellernes overlevelse at de ikke lægges så tæt i modtageområdet, at deres overlevelseschance forringes, kan man fx ikke ”finde plads” til den samme mængde fedtceller per transplantation i et meget lille bryst som i et lidt større. Den samme tilvækst i det meget lille bryst kan så kun opnås ved gentagne fedttransplantationer. Man møder derfor ofte spørgsmålet om man ikke kan gemme overskydende fedtvæv i en fryser til næste transplantation. Det kan man desværre ikke, eftersom levende celler ikke kan overleve nedfrysning i en sædvanlig fryser.