Forstørrelse af brystmuskler

Den mest skånsomme og enkle metode til moderat forstørrelse af volumen af brystmuskler er en fillerbehandling med Macrolane eller fedttransplantation. Behandlingen udmærker sig desuden ved at være uden reelle bivirkninger på hverken lang eller kort sigt. Dette kan man ikke sige om alternativet: indoperation af proteser hos personer med stor muskelaktivitet. Derfor holder vi os til fillerbehandling på dette område.

Er man slank, er filleren Macrolane det bedste behandlingsforslag. har man områder på kroppen, som man synes fylder for meget, er fedttransplantation, kroppens egen filler, værd at overveje.

Behandlingen er yderst enkel. Den foregår i lokalbedøvelse, man behøver ikke at være indlagt, og metoden er i praksis arfri. Se venligst yderligere under Fillers.