Balder - løft

Der har i de senere år været meget fokus på baldeforstørrelse, og det er da – rigtigt udført og til rette problemstilling, nemlig kropsmodellering – en meget tilfredsstillende behandling. Det er nok bedst kendt under betegnelsen ”Brazilian Butt Lift”, men det er altså ikke et baldeløft men en baldeforstørrelse.

Og lige som det kan give et formmæssigt dårligt resultat blot at forstørre et bryst, der hænger, så er der patienter, der har større glæde af et regulært løft af deres balder end en forstørrelse. Endeligt er der nogle, der vil have størst udbytte af en kombination af løft og forstørrelse.

Et baldeløft udføres med en speciel form for trådløft eller som et Tangaløft.

Baldetrådløftet udføres med en særligt stærk fibertråd, som anbragt dybt under huden, men over baldemusklerne, løfter balderne og flytter fylden fra nedre del op i øvre del af balden.

FAKTA

Operationstid
Operationstid

1 time

Forberedelse
Forberedelse

faste

Bedøvelse
Bedøvelse

fuld

Indlæggelsestid
Indlæggelsestid

1 dag, evt. til om aftenen

Restitutionstid
Restitutionstid

1 uge

Behandler
Behandler

Erfarne speciallæger i plastikkirurgi

Er det farligt at få et Baldetrådløft?

Et Baldetrådløft er en næsten arfri operation, idet der kun laves tre én centimeter lange ar på hver balde, nødvendige for at føre trådene igennem. Operationerne indebærer naturligvis de almindelige kirurgiske komplikationer såsom blødning og betændelse, hvilket forekommer i få procent af vores operationer. Den eneste specielle risiko er, at smerter fra trådene kan udløses ved bevægelser i området. Disse smerter er sædvanlige i de første par uger, men kan altså hos enkelte være så vedvarende, at omplacering eller endog fjernelse kan vise sig nødvendigt.

Gør det ondt at få foretaget et Baldetrådløft?

Operationen foretages enten i fuld bedøvelse eller lokalbedøvelse. Pga. de stramme tråde kræves der sædvanligvis lidt ekstra smertestillende de første 3-4 dage efter operationen, resten klares let med almindeligt smertestillende. Ved behov for ekstra smertestillende får du det naturligvis udleveret fra Aros.

Hvordan udføres operationen?

Hvis du kun skal have udført et baldetrådløft er det en rent ambulant operation. De små ar placeres dels øverst på balderne, dels nederst lige oven for baldefuren. Huden sys med enkelte tråde, som fjernes efter 10 dage. 

Hvordan er efterforløbet?

Efter operationen får du plaster på arrene og det anbefales at bruge en bred, let komprimerende, stram trusse. En evt. ydre forbinding fjernes dagen efter. Herefter skal blot anvendes Shape up buxer. Plasteret skal helst blive siddende indtil trådfjernelse. De første 2-3 dage skal du tage den meget med ro, og du skal undgå dybe hoftebøjninger, fx at sidde på hug. Du kan begynde at tage brusebad 1 døgn efter operationen, når plastrene er tørre.

Efter en til to uger vil de fleste kunne genoptage deres normale aktiviteter og arbejde. Kun hvis du har et fysisk krævende arbejde kan der blive behov for længere tids aflastning. Inden operationen får du en nøje skriftlig instruks om forholdsregler før og efter operationen. Første kontrol er 10 dage efter operationen samtidig med trådfjernelse.


Hvordan ser man ud bagefter?

Ud over plastrene og lidt blå mærker omkring dem, er der kun en smule hævelse at bemærke, og i så let grad at den ikke vil være synlig for andre.

 

 

Hvem kan have glæde af et Baldetrådløft?

Baldetrådløftet er at foretrække for Tangaløftet, hvis din baldehud ikke er forstrakt, og dit behov blot er en omfordeling af fylden på balderne, evt. med en samtidig øgning af fylden ved en supplerende fedttransplantation. Med baldeløftet opnås også at baldefuren under balderne glattes ud og forkortes.

Hvis dit udgangspunkt er at du har klaret et større vægttab, kan løsheden strække sig ryggen rundt, så også balderne hænger. I så fald kan den bedste løsning være at kombinere baldetrådløftet med et halv- eller helkropsløft.