Bryn & Vipper

Er du ked at formen på dine bryn? Bruger du briller, og har derfor svært ved selv at rette bryn?  

På Kosmetologisk Klinik har vi 20 års erfaring i farvning af bryn og vipper samt retning/korrektion(formning) af bryn.

Velrettede bryn, bryn med den rigtige form kan gøre en stor forskel for dit udseende. Med den rette korrektion kan tætsiddende øjne ” trækkes fra hinanden” og langtfra siddende øjne” trækkes sammen”. Tunge øjenlåg kan ”løftes”, øjne åbnes og et lidt dystert udseende kan mildnes.

For at opnå bedste og mest naturlige udseende ved farvning og retning af bryn er det vigtigt, at der tages udgangspunkt i ansigtsform, øjne samt hud- og hårfarve, så resultatet altid vil komplementere dig på bedste vis.

Farvning af vipper er for dig, der ønsker et naturligt look, dyrker meget sport eller for dig med lyse vipper, som ønsker at undgå daglig brug af mascara. Farvning af vipper giver en smuk indramning af øjnene, mere dybde og vipperne vil syne tættere.

Farvning af vipper og/eller bryn holder i ca. 3-6 uger.