Akne, uren hud - pHformula A.C., 45 min. - Kr. 595,-

Behandling af akne og uren hud.

Hudterapeutisk behandling med pHformula A.C. anbefales til akne grad I, II og III samt hud med øget talgproduktion, grove porer og overfladiske ar.

Grad 1: Åbne og lukkede komedoner(hudorme)

Grad 2: Åbne og lukkede komedoner(hudorme) samt lette betændelsesangreb

Grad 3: Større betændelsesangreb samt spredte dybereliggende akneelementer.

Behandlingskonceptet består af intensive behandlinger udført på klinikken på AROS Privathospital, samt vejledning og produkter til egen før-og efterbehandling hjemme. En effektiv behandling med særdeles synlige resultater og minimale risici.

pHformula A.C. reducerer antallet af akneelementer. Reducerer betændelse og rødme. Fremmer ophelingsprocessen og mindsker risikoen for ardannelse.

Resultatet varierer afhængigt af hudens tilstand, og du har ofte/kan have brug for flere intensive behandlinger for at opnå et optimalt resultat. Ved at følge det komplette program anbefalet af vores hudterapeut, vil du ikke kun opnå synlige resultater, men også lære at beskytte din hud bedst muligt imod fremtidige ”udbrud”/forværring af tilstanden.

Førbehandling - Hjemmepleje

Afhængigt af hudens udseende og generelle sundhedstilstand kan det være fornuftigt at starte op med "førbehandling" hjemme forud for den intensive behandling på klinikken. 

Er huden udpint, udtørret og har den evt. været overbehandlet i håbet om bedring, er førbehandling særlig vigtig. Jo bedre balance der er i huden før opstart af intensive behandlinger, jo bedre vil den respondere.

A.C.T.I.V.E. formula / 20 ml.
Specielt udviklet til at igangsætte processen før de intensive behandlinger. Indeholder talgregulerende og genopbyggende ingredienser. Hæmmer akne bakterien P. acnes og reducerer den irritation og rødme, der ses ved akne. Bedrer den eksisterende akne og forebygger udviklingen af fremtidige akne udbrud. Styrker hudens naturlige forsvarsmekanisme, hvilket er afgørende for effekten og resultatet af den intensive behandling.

Det anbefales, at påbegynde førbehandlingen minimum 14 dage før 1. behandling på klinikken.

A.C.T.I.V.E. formula kan købes på AROS Privathospital.

Behandlingen kan udføres uden førbehandling.   

 

Selve behandlingen

Regelmæssige intensive behandlinger, understøttet af en korrekt pHformula hjemmepleje, vil maksimere dine resultater.

Antallet af intensive behandlinger vil altid være individuelt alt afhængigt af graden af afhængigt af graden af akne samt hudens almene tilstand. Hudplejeklinikken anbefaler 4-6 intensive behandlinger med 3-4 ugers interval. Intervallet er individuelt.

E.X.F.O. cleanse renser huden blidt og skånsomt. Makeup og overfladesnavs fjernes og huden er nu klar til den efterfølgende behandling.

S.P. complex "åbner" de cellulære kanaler i huden, hvilket sikrer en bedre absorbering af de aktive pHformula solutions. S.P. complex måler hudens sensitivitet.

A.C. solution trænger effektivt ned i porerne og hjælper med at fjerne "tilstopninger" samt kontrollere den øgede mikrobielle vækst, der ses ved akne og uren hud. Har anti-inflammatoriske egenskaber, der sammen med en stærk keratolytisk effekt hjælper med at normalisere den problematiske hud. Reducerer irritation, eksisterende akne og forebygger nye udbrud.

Behandlingen afsluttes med P.O.S.T. recovery cream og U.V. protect 30+.

Ved den intensive behandling kan man opleve rødme, svie og evt. en lidt brændende fornemmelse. Huden er dog fin og hel efter behandlingen. Makeup kan påføres efter 15 minutter.

Let afskalning, tørhed og rødme kan forekomme i dagene efter behandling.

Efterbehandling - Hjemmepleje

Både under selve behandlingsforløbet og minimum 3 uger efter er det vigtigt, at huden efterbehandles; plejes og beskyttes. Efterbehandlingen arbejder i synergi med den intensive behandling. Fremmer behandling- og helingsprocessen samt sikrer optimal opretholdelse af huden generelle sundhedstilstand.

A.C. recovery / 30 ml.
En let emulsion, der hurtigt absorberes i huden. Indeholder en unik kombination af ingredienser, der effektivt hjælper med at genoprette og beskytte huden. Det anbefales, at A.C. recovery anvendes kontinuerligt for at forstærke, fremme og vedligeholde det overordnede resultat.