Uønsket hårvækst

Klinikken er rustet til at behandle alle former for uønsket hårvækst uanset type og lokalisation. Behandlingerne udføres med Ellipse-lasermaskine.

Uønsket hårvækst
Hårvækst på uønskede steder har altid generet såvel mænd som kvinder, og der er forsøgt utallige behandlingsmetoder for at blive dem kvit. Af de gammelkendte metoder er den eneste metode til varig hårfjernelse elektrisk epilering, hvor hvert enkelt hår brændes væk med en nål. I betragtning af at huden er tæt forsynet med hårrødder (1200 kimhår per kvcm på overlæben) er det en umulig metode andre steder end på overlæben. Desuden er den smertefuld og forbundet med bivirkninger såsom betændelse og ardannelse. Derfor vedbliver de fleste tålmodigt med de gammelkendte metoder: fx barbering eller voksning, metoder som alle kun virker kortvarigt. I de senere år er der udviklet en effektiv metode til varig fjernelse af de fleste hår, og frem for alt de mest skæmmende hår, nemlig de tykkeste og mørkeste. Metoden kaldes fotoepilering, fordi virkningsmekanismen er afsættelse af lysenergi (fotoner) i hårrødderne, således at disse ødelægges for bestandigt. Fotoepilering er næsten smertefri, meget hurtigere, langt mere effektiv og forbundet med meget mindre risiko for bivirkninger. Der er med tiden udviklet adskillige lasermaskiner, som med stadig større effektivitet kan ramme og ødelægge hårrødderne. Vi har valgt en af de nyeste maskiner til formålet, en ELLIPSE-maskine/IPL (høj energilys).

For mere info gå til Hårklinikken