Rynkebehandling med Botox, Azzalure

Hvad er Botulinumtoxin (Botox, Azzalure, Vistabel, Dysport)?
Botulinumtoxin er i dag et af de foretrukne behandlingsmidler til at bekæmpe rynker og ældningstegn, men få er klar over hvad det egentlig er. Botulinumtoxin, bedre kendt som Botox, er en bakteriefremstillet nervegift(pølsegift), der i meget mild opløsning, midlertidigt går ind og lammer/svækker nerver i det lokale område, hvor det injiceres. Kort sagt får botulinumtoxin  muskelfibrene til at slappe af indtil effekten over tid langsomt aftager. Det bruges derfor også til at afhjælpe spændingshovedpine i panden, der ofte er(eller det kan være) forårsaget af overdreven brug af de mimiske muskler i ansigtet.

Botulinumtoxin har i mange år været anvendt som behandlingsmiddel mod ukontrolleret blinkning og muskelsammentrækninger i ansigtet. I USA er toxinet siden 1989 blevet anvendt til behandling af ansigtsrynker, og har med tiden spredt sig til Europa via Frankrig og England.

Botox bruges bl.a. til behandling af rynker, panderynker, bekymringsrynker, dybe hagefuger

Botulinumtoxin bruges først og fremmest til at behandle ufrivillige rynker i ansigtet, især ”bekymringsrynker” imellem øjenbrynene, panderynker og ”kragetæer”, de små linjer/rynker ud for yderkrogen af øjnene. Det kan med fordel bruges, når forandringerne ikke er så udtalte, at kirurgiske behandlinger som ansigts- og pandeløft er nødvendige, og det er også et populært supplement til laserbehandling.

Botulinumtoxin kan også bruges til behandling af andre områder, såsom dybe hagefurer, fortykkede kæbemuskler, der får kæbepartiet til at syne for bredt, tænderskæren samt asymmetri i ansigtet, der skyldes ændringer i muskelstruktur fx pga. halvsidig lammelse. Det kan også anvendes til at ”løfte” triste, hængende mundvige, så du får smilet tilbage.

Hvordan foregår en behandling?

Behandling med botulinumtoxin foregår ved at toxinet, i nøje udmålte doser og med stor præcision, injiceres i de små muskler lige under huden. Disse mimiske musklers aktivitet, som er årsag til problemet, bliver således dæmpet eller ophævet helt. Selve behandlingen varer kun få minutter, og efterfølgende vil du kunne se en let og kortvarig rødme. Efter 3-4 timer kan du anvende make-up.

Hvor længe holder resultatet af en behandling?

Virkningen af en Botulinumtoxinbehandling kan ses i løbet af 2 til 14 dage, og du vil kunne se den maximale effekt efter et par uger. Efter første behandling vil effekten holde i 3 til 6 måneder. Næste behandling kan derfor udføres efter 12 til 16 uger, og 3. behandling efter yderligere 20 uger. Dette gøres for at opnå maksimal svækkelse af musklen, der ved gentagne behandlinger tager længere tid om at genvinde sin fulde styrke. Årsagen til den længere ventetid mellem 2. og 3. behandling skal findes i, at musklerne til en vis grad ”glemmer” deres aktivitet. Efter 3. behandling bør man først gentage proceduren, når musklerne igen begynder at ”røre på sig”. Men det er vigtigt at få genopfrisket behandlingen, inden musklerne genvinder deres fulde aktivitet. Med undtagelse af smilerynker som skal behandles hyppigere, kan du som regel efter den 3. behandling nøjes med en genopfriskning hver 9. måned.

Kan Botox kombineres med andre behandlinger?

Botulinumtoxin er ofte tilstrækkeligt som rynkebehandling, når der er tale om behandling af mimiske rynker. Er rynkerne blevet meget dybe (og dermed statiske), kan der med fordel kombineres med laserbehandling eller indsprøjtning af filler, som for eksempel Restylane, for at fjerne rynkerne helt. Som led i enhver rynkebehandling kan understøttende, vedligeholdende pharma-cosmeceutisk behandling hos vores erfarne hudterapeut anbefales. Det er ofte den rette kombination af behandlinger, der giver den optimale effekt og holdbarhed.

Hvilke bivirkninger kan der forekomme?

Risikoen ved behandling med Botulinumtoxin er meget lille, og alle behandlinger udføres af specialuddannede sygeplejersker og læger med stor erfaring. Bivirkninger ved behandlinger med Botulinumtoxin kan forekomme, men de er alle midlertidige og aftager igen. Der er ikke rapporteret nogen kendte senfølger.

De hyppigst rapporterede bivirkninger vedrører selve indsprøjtningen, hvor patienten kan føle let, kortvarig smerte og en smule spænding samt let hovedpine. I ganske få tilfælde kan der opleves let rødme og små hævelser i timerne efter behandlingen, og der er ligeledes en lille risiko for små blå mærker ved indstikstederne. Der kan opstå en smule tørhed, irritation og hævelse ved øjnene. I meget få tilfælde kan der opstå tunge øjenlåg i 1-2 uger, hvis løfte musklerne i øjenlåget svækkes. Dette gælder dog kun 1 % af samtlige behandlinger. I et enkelt tilfælde har patienter oplevet dobbeltsyn. Ligeledes kan der i sjældne tilfælde være risiko for let hængende mundvige og læber, samt lammelse af de mimiske muskler omkring munden ved behandling af underansigtet.

Svimmelhed, udslæt og allergiske reaktioner er ualmindelige bivirkninger.

Behandlingen kan ikke gives til gravide, ammende, ved visse neuromuskulære sygdomme, samt ved kendt allergi overfor indholdsstofferne i Botulinumtoxinet.