Klinik for Underlivssmerter AROS - Vi kan trække på alle specialister

Vi kan på Klinik for Underlivssmerter AROS tilbyde alle anerkendte behandlinger, som vil blive beskrevet kort i dette afsnit:

På Klinik for Underlivssmerter udføres diagnostisk laparoskopi ved mistanke om endometriose, som er en tilstand hvor livmoderslimhinden sidder uden for livmoderen og giver anledning til smerter og ofte også nedsat fertilitet.

Andre kvinder har svie og smerter ved skedeåbningen og smerter ved samleje. Denne tilstand kaldes vulvodyni. Vulvodyni kan behandles med lokalbedøvende salve, massage, medicin mod perifere nervesmerter. Desuden kan nogle patienter have gavn af Botox injektion i bækkenbundsmusklerne. Botox virker både smertestillende og har effekt på spændte, ømme, korte muskler. Endelig kan slimhinden ved skedeindgangen med de overfølsomme nerver fjernes ved en operation.

I sjældne tilfælde kan smerter i underlivet stamme fra urinblæren, såkaldt smertefuld blæresyndrom. I de tilfælde hvor denne tilstand er aktuel har klinikken samarbejde med specialist på området, overlæge i urinvejskirurgi, Allan Ryhammer.

Ofte har smerterne bestået i mange år og dermed blevet indarbejdet i kroppen. Derfor kan der være et stort behov for supplerende psykologisk behandling, vejledning i forebyggende tiltag og støttende medikamentel behandling. På Klinik for Underlivssmerter kan vi trække på alle specialister, så du sikres den fulde opbakning og kombinationen af alle gode behandlingsmuligheder.

Fuld udredning og behandling

Vi kan tilbyde dig fuld udredning og behandling hvis du lider af:

  • menstruationssmerter
  • smerter ved samleje
  • smerter og svie ved skedeåbningen
  • smerter ved vandladning
  • kroniske underlivssmerter

eller du har fået konstateret: 

  • endometriose
  • vulvodyni
  • muskelspændinger i underlivet
  • eller du ønsker en second opinion
Stor vægt på en tværfaglig tilgang

Vi lægger stor vægt på en tværfaglig tilgang til vores patienter og har tilknyttet

  • Specialuddannet fysioterapeut
  • Anæstesilæge med speciale i smertebehandling
  • Psykolog
  • Sexolog
  • Alle specialister med særlig viden og interesse for underlivssmerter.

Underlivssmerter er meget plagsomme og somme tider invaliderende. Årsagerne kan være mange og behandlingsmulighederne tilsvarende multifacetterede. Derfor er der behov for en tværfaglig tilgang, hvilket kan være vanskeligt at opnå i det offentlige system.

Klinik for Underlivssmerter - Speciallæger og tilknyttede medarbejdere