Padraig O'Leary har i flere år arbejdet med robotkirurgi i forbindelse med behandling af både god- og ondartet sygdomme i svælget. Øre- Næse- Hals - AROS

Brandsårs-workshop veloverstået og med stor succes.

AROS Privathospital afholdte den 31. august 2015 international workshop om behandling af arvæv som følge af brandsår.
Workshoppen var arrangeret af plastikkirurg Charlotte Weile og inviteret var specialister i behandling af brandsår og brandsårsar samt den ukrainske dermatolog Igor Safonov. Igor Safonov er specialist i ar-behandling og har stor erfaring i behandling af brandsårsar med microneedling teknikken. Igor Safonov holdt foredrag og viste live-demonstration.

Microneedling teknikken (Dermaroller®) er mest kendt indenfor anti-rynkebehandling, men har stor relevans som medicinsk behandling, når den anvendes på arvæv. Særligt brandsårsar ender ofte med at blive usmidige, ujævne og skæmmende. Der findes en række kirurgiske teknikker til at afhjælpe disse brandsårsar. Behandlingerne er specialistopgaver og laves i offentligt regi. Til dato findes der ikke mange teknikker, udover microneedling teknikken, der med meget lav risiko kan gøre større brandsårsar mere smidige, jævne overfladen mere ud, og gøre farven mere ensartet. Teknikken anvendes i udlandet til at udbedre svære brandsårsar.

Microneedling teknikken kan anvendes på fortykkede ar opstået efter skade, operationer samt tynde ar, hvor huden er misfarvet, enten pigmenteret eller blålig misfarvning. Ar efter akne kan ligeledes behandles med Dermaroller® eventuel i kombination med anden hudterapeutisk behandling
AROS Privathospital vil fremtidigt tilbyde denne microneedling teknik til behandling af ar, herunder akne ar, strækmærker og brandsårsar, der ønskes udbedret af kosmetiske grunde.

Tak til Yen Treshow fra Cosmed Company ApS, distributør af Dermaroller® i Danmark og Michael Tomerius, direktør for Dermaroller® GmbH, Tyskland.

(Billede til venstre: Patient med ar efter dyb forbrænding behandles med Dermaroller® for at forbedre smidighed og udjævne arrene.)

Tilbage til Nyheder